Minister i kostalden

Fødevareminister Mette Gjerskov synes, det er vigtigt, at hun kommer ud i en kostald og oplever virkeligheden der. I dag var hun med på kontrol af en kvægbesætning i Hovborg.

Fødevareministeren fik nærkontakt med dyrene på Preben Vingborgs kvægbrug med ialt 500 malkekøer.

Blandt de ting, der skal kontrolleres, er forholdene for kalve i enkeltbokse, og hvordan der bliver taget hånd om syge og tilskadekomne dyr.

Kontrollene foretages hvert andet år af en dyrlæge.

I Danmark findes der godt og vel 1,6 mio. kvæg, fordelt på 20.483 besætninger.

En tredjedel af dem ligger i Sydjylland.