Nattens helt: Politihunden Otto fangede flere kriminelle på én nat

Travl nat for politihunde. Otto fældede to gerningsmænd natten til fredag. Kollegaen Lego ved Syd- og Sønderjyllands Politi fik ram på en enkelt.

Tre mænd forsøgte fredag morgen tidlig at køre fra politiet. 

En patrulje spottede klokken 04.50 en bil ved Rødekro, som den 18. oktober var blevet stjålet i Christiansfeld.

quote

Politihundene er uvurderlige for os og hjælper os rigtig meget i vores arbejde hver eneste dag.

Jan Lambertsen, vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi.

Men da politiet ville standse bilen, forsøgte de tre mænd i bilen at stikke af fra ordensmagten.

Det skulle de dog ikke have gjort. Politihunden Otto var nemlig på arbejde i nat sammen med sin fører fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Politihundene er uvurderlige for os og hjælper os rigtig meget i vores arbejde hver eneste dag, siger Jan Lambertsen, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

I forsøget på at standse de flygtende mænd blev flere patruljevogne tilkaldt, og så begyndte en 40 minutter lang biljagt. Først ved Sønder Hygum, der ligger mellem Rødding og Ribe, smed de tre mænd bilen, og føreren og de to passagerer forsøgte at flygte fra stedet til fods.

De kom dog ikke ret langt, for politi- og schäferhunden Otto, som tidligere på natten havde stoppet den flygtende bilist i Esbjerg, blev sendt afsted for at stoppe de tre, og først da opgav de tre deres flugtforsøg.

Den ene er de tre mænd er nu sigtet for brugstyveri og løsladt igen, mens de to andre på 26 år og 27 år blev sigtet for organiseret tyveri i forbindelse med tidligere fund af koster. De blev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg fredag eftermiddag, hvor de begge blev fængslet til den 2. november.

Endnu en politihund i aktion

Otte var ikke eneste politihund i aktion i nat. Også hunden Lego hjalp til med at fælde en gerningsmand. Det drejer sig om den 21-årige mand, der natten til fredag forsøgte røveri mod et værtshus på Gl. Vardevej i Esbjerg.

Lego gik spor fra det sted, hvor røveriet fandt sted og frem til den patrulje, der stod med gerningsmanden i Kronprinsensgade i Esbjerg.