Opgivende røver varetægtsfængslet

En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet efter er røveri mod Danske Bank i Vejen, som han opgav og stak af fra.

En 19-årig mand er lørdag blevet varetægtsfængslet efter, at han fredag forsøgte at begå røveri mod Danske Banks filial i Nørregade i Vejen.

Den 19-årige fortrød ellers det røveri, han var i færd med, og prøvede at stikke af. Bankens ansatte fulgte derefter efter røveren, som senere blev stoppet af politiets patrulje.

Han er indtil videre varetægtsfængslet frem til d. 11. september.