TV der bevæger dig

Pas på! Der er cyklister på motorvejen

To cyklister forvildede sig natten til lørdag ud på motorvejen mod Esbjerg. Politiet har hjulpet dem på rette vej.

Politiet fik stoppet to cyklister på afveje. Foto: Scanpix

Hvordan og hvorfor to cyklister ved 04-tiden havde fundet vej til Esbjergmotorvejen og sat kursen mod vest, melder historien ikke noget om.

Men Syd- og Sønderjyllands Politi måtte rykke ud og venligt men bestemt fjerne de to cyklister, der kørte i nødsporet mellem Vejen og Brørup.

De to cyklister kan nu se frem til en bøde for overtrædelse af færdselsloven. Det er forbudt af cykle på motorvejen, også selvom det foregår i nødsporet.