Politiet har fanget formodet brandstifter

En 51 årig mand er blevet anholdt og bliver formentlig sigtet for brandstiftelse.

Manden er mistænkt for at stå bag to brande natten til søndag på Bakkedraget i Brørup.

Klokken 01.27 blev der antændt noget brandbar væske ved en villa på Bakkedraget.

Ilden blev antændt ved et vindue, men blev opdaget og gav derfor kun sodskade.

Klokken 03.45 opstod der så en ny brand ved samme villa på Bakkedraget. Denne gang var der hældt brandbar væske ud på græsplænen, som så blev antændt.

Den 51 årige mand bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag formiddag.