Premiere på Jels vikingespil for 36. gang

I aften er der premiere på Valdemar i Viking. Vikingespillet i Jels har nu eksisteret i 36 år.

Det er nu 36. gang, at der opføres vikingespil på friluftsscenen i Jels.
Langt over 400.000 tilskuere har gennem årene overværet drabelige og blodige fægtekampe, glødende romantik og farverige optrin af flere hundrede frivillige aktører.

I år hedder forestillingen Valdemar i Viking.
Den er skrevet af Martin Miehe Renard, og instrueret af Pierre Miehe Renard.