Den 19-årige mand gik ind i Danske banks filial i Nørregade i Vejen for at begå et bankrøveri. Men af en eller anden grund fortrød han, og forsøgte at stikke af. Men ansatte i banken fulgte efter ham og samtidig nåede politiets patrulje frem.
Uden nogen former for dramatik blev den 19-årige anholdt. Han fremstilles i grundlovsforhør i morgen lørdag i Esbjerg.