Se video: Politi: Så meget ved vi om dødsbrand

Onsdag blev en 29-årig kvinde fundet død i en brændende lejlighed i Vejen. Manden til den døde kvinde var torsdag i grundlovsforhør i Esbjerg, sigtet for drab på kvinden og derefter ildspåsættelse af lejligheden. Se her hvad Syd- og Sønderjyllands Politi har af kommentarer til sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi blev onsdag kaldt ud til en brand i Vejen. I den brændende ejendom fandt politiet en død kvinde, og kort efter blev kvindes mand anholdt og sigtet for drab.

Den 27-årige mand er torsdag i et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have stranguleret sin kone og derefter sat ild til huset, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden kærede ikke varetægtsfængslingen. Han er fængslet i surrogat, hvilket betyder, at han ikke skal tilbringe tiden i en arrest, men på en psykiatrisk afdeling.

Fremstillingen skete for lukkede døre, da politiet fortsat efterforsker sagen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

Se hvad vicepolitiinspektør fra Syd- og Sønderjyllands Politi, Bent Thuesen, siger om sagen til TV SYD.

Varighed: 1:08