Skodborg-drabet: Begravet i dag

I dag blev den dræbte Jørn Brøgger Lund begravet ved Skodborg Kirke.

Jørn Brøgger Lunds efterladte familie tog i dag afsked med Jørn Brøgger Lund, der blev brutalt frarøvet dem d. 4. januar.

Den 42-årige vognmand Jørn Brøgger Lund fra Skodborg ved Vejen blev begravet i dag kl. 13.30 ved Skodborg Kirke.

Det var Jørn Brøgger Lunds far, der en tirsdag formiddag i begyndelsen af januar fandt liget af sin mishandlede søn på dennes gård.

Den 42-årige var bundet til sin seng og påført adskillige stik i halsen med en hobbykniv samt slag i hovedet med en stump genstand.

Jørn Brøgger Lunds ekskæreste, en 39-årig kvinde, er sigtet for drabet og varetægtsfængslet indtil 31. januar.