Slik får dig til at prutte

I hvert fald hvis man spørger børnene i Hovborg. I dag blev de underholdt og belært i sund kost.

Smilene var ikke til at tage fejl af, da Børnehjertefondens teaterduo, Rumlerikkerne, fredag optrådte for de små i daginstitutionen Regnbuen i Hovborg.

Her skulle børnene lære om sunde kostvaner i stykket "Rumlerikkerne i Slikbøvsens land". For hvis man spiser for meget slik, så kommer man til både at prutte og bøvse i følge Rumlerikkerne.

Dagens sunde teaterforestilling er for at fejre institutionens 25-års jubilæum, og her var slikken pakket langt væk.

Se med i TV SYD klokken 19:30 for at se Rumlerikkerne bøvse i levende live.