TV der bevæger dig

Smadrede 100 ruder og kravlede op i mast

En psykisk syg mand smadrede op mod 100 ruder i aktivitetscenteret Huset i Hovborg og truede med en stor kniv. Bagefter kravlede han op i en 50 meter høj mast.

Fra hærværket på aktivitets- og kulturhuset i Hovborg Foto: Michael Nielsen, TV SYD

TV-masten i Hovborg, hvor en psykisk syg mand kravlede til tops. Foto: Google Streetview

Fra hærværket på aktivitets- og kulturhuset i Hovborg Foto: Michael Nielsen, TV SYD

1 af 3

En psykisk syg mand skabte uro og utryghed i Hovborg søndag formiddag. Han gik rundt med en stor kniv – en machete – og knuste vinduer i aktivitetshuset. Senere kravlede han op i en 50 meter høj tv-mast, hvor han sad i en time.

Optrinnet påkaldte mange beboeres opmærksomhed. - Vi kunne høre, at der blev smadret glad, fortæller en nabo til TV SYD. Nogle af beboerne, som dristede sig hen til Huset så også, at han havde en stor kniv i hånden.

- Vi får alarmen kl. 9.08, fortæller vagtchef Iven Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD. Vi bad de pågældende om at holde stor afstand, indtil vi kom frem.

Men inden politiets patrulje nåede frem var manden gået ned i bymidten, hvor der står en 50 meter høj antennemast. På vejen gik han bl.a. ind i en have og brugte macheten mod buskene.

- Han kravlede helt op til toppen, selv om vi frarådede det, siger vagtchefen.

Fra hærværket på aktivitets- og kulturhuset i Hovborg Foto: Michael Nielsen, TV SYD

 

 

- Det lykkedes politiets forhandler at få talt manden ned. Han var uskadt, men blev efterfølgende indlagt.

Ivan Gohr Jensen, vagtchef, Syd- og Sønderjyllands Politi

 

Beredskabets stigevogn blev tilkaldt, men den kunne ikke nå op til toppen. Den er kun godt 30 meter.

Efter et stykke tid lykkedes det at få en dialog i gang med manden.

- Det lykkedes politiets forhandler at få talt manden ned. Han var uskadt, men blev efterfølgende indlagt, oplyser Ivan Gohr Jensen til TV SYD.

Manden er bosiddende i Hovborg.

 

Op mod 100 ruder lev knust i aktivitetscenetret Huset i Hovborg. Foto: Google Streetview