Sparekassedirektør takker af med rekordregnskab

Frøs Sparekasse har i dag offentliggjort det bedste regnskab i hele sparekassens historie med et overskud på 65,3 millioner kroner før skat.

Kurt Jensen har i dag præsenteret sit sidste regnskab som direktør i sparekassen, men det var ikke et hvilket som helst regnskab - Det er nemlig det bedste nogensinde i sparekassens historie.

quote

Det er fantastisk. Det er simpelthen en drøm, fordi det er bedste regnskab nogensinde

Kurt Jensen, direktør, Frøs Sparekasse

- Det er fantastisk. Det er simpelthen en drøm, fordi det er bedste regnskab nogensinde, siger Kurt Jensen, direktør i Frøs Sparekasse, til TV SYD. Kurt Jensen sidder i direktørstolen indtil den 1. april i år. 

Året før leverede sparekassen et resultat på -52,1 millioner kr., men sparekassen formåede at vende underskuddet til et overskud på hele 65,3 millioner kr.

Ifølge Kurt Jensen skyldes det flotte resultat især, at sparekassen har fået mange nye kunder. Faktisk fik banken 3.125 nye kunderi 2016.

quote

Vi gør meget for at give kunderne de bedste vilkår, Vi har for eksempel åbne kasser hver dag, modsat mange af de store banker

Kurt Jensen, direktør, Frøs Sparekasse

- Vi gør meget for at give kunderne de bedste vilkår, Vi har for eksempel åbne kasser hver dag, modsat mange af de store banker, siger Kurt Jensen.

Når Kurt Jensen stopper i sparekassen den 1. april, overtages direktørposten af Henning Danielsen Dam, der kommer fra Sydbank.