Spejderbryllup

Karsten Juhl Andersen, 34 år, og Ulla Lykkehus Hansen, 29 år, Skodborg, blev i dag viet på KFUM-spejdernes korpslejr i Skive.

Det var Ulla Hansen, der friede, men Karsten Andersen erklærede, at brylluppet skulle stå på en korpslejr. Korpslejrene holdes kun hvert femte år, så Ulla Hansen måtte pænt vente.

Parret har boet sammen i fire og et halvt år.

Efter vielsen ventede nyvaskede spejdere med espalier af faner og rafter, som hører sig til ved et spejderbryllup.
 
Karsten Juhl Andersen er en ihærdig spejderleder i Vejen-Kongeådal gruppen.