Stak af fra politiet for at redde sin bil

En 22-årig mand fra Vejen havde bestemt ikke lyst til at snakke med politiet kl. 1.30 i nat. Han havde ikke noget kørekort - og vidste, at det ville koste ham bilen.

Hvis folk, som er fradømt kørekortet, alligevel kører, konfiskerer politiet deres bil tredje gang. Og den vidste ungersvenden fra Vejen godt. Han har nemlig fået konfiskeret en bil tidligere...

Politiet forfulgte den 22-årig gennem en lille halv time. Der blev ikke kørt vanvittigt stærkt, men han forsøge flere gange at undvige ved at vende og bakke.

Forfølgelsen gik fra Vejen - over Gabøl til Haderslevvej i Ribe, hvor den 22-årig gav op og standsede.

- Det gik lidt stærkt ind gennem Gram, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, men ellers var der ikke noget hasarderet over det.

Foruden at den 22-årige må vinke farvel til sin bil, blev han også sigtet for at have et parti dopingmidler i bilen. Mere end til eget forbrug.