Thor Lynggaard lægger den blomstrede arbejdsskjorte på sybordet. Om halsen hænger et lille øksehoved af messing i en lædersnor. Han har altid den eller en lille thorshammer på.
Han trækker den grove, hvide lærredsskjorte over hovedet og binder et læderbælte om livet. Der mangler kun en grøn kjortel, før kostumet er helt færdigt til årets optræden. Før han er rigtig viking.
Selvom der er lang tid til, at sommerens vikingespil har premiere, er forberedelserne allerede i fuld gang i de gamle produktionshaller i Jels. I receptionen er der kostumeprøvning, og på kontoret ved siden af kører symaskiner og strikkenåle i et jævnt tempo.
For Thor Lynggaard er vikingespillet ikke bare en sommerflirt. Det er en helårshobby.
- Det brænder jeg simpelthen for. Det brænder jeg så meget for, at jeg ikke kan nøjes med at være i én afdeling, og jeg kan ikke nøjes med at lave det et par uger om sommeren. Det er en helårsting for mig, siger Thor Lynggaard.
En toårig viking
Jels Vikingespil startede i 1977. En gruppe teaterinteresserede fik idéen til at bruge friluftsteateret i Jels til et storslået vikingeteaterstykke midt på sommeren. Problemet var derefter at finde nogle vikinger.
Dengang var der langt mellem mænd med fuldskæg i den lille by, og derfor udså arrangørerne sig hurtigt Thor Lynggaards far, Henning Lynggaard. Han var høj og havde langt hår og fuldskæg. En ægte viking.
Selvom hans kone, Lis Lynggaard, var noget skeptisk, fik teaterentusiasterne til sidst overtalt hende, og siden har familien været dybt involveret i teaterstykket, der er blevet spillet i byen gennem de sidste 45 år. Henning Lynggaard døde sidste år, men vikingespillet er fortsat en vigtig del af familiens liv.
- Jeg er glad over det. Vi er jo sammen om det her som en familie. Vi har haft det fantastisk med det her vikingespil. Vi har haft så mange gode oplevelser, siger Lis Lynggaard.
Thor Lynggaard fulgte i sine forældre og brødre, Janus og Hasses, fodspor allerede som 2-årig, da han for første gang var med i vikingespillet. I dag er han 34 år.
Fællesskab og sværdkamp
Duften af fyrretræ fylder hele den gamle produktionshal. Engang lavede de elementer til typehuse herinde. Nu står fire mand og bygger to firemeter høje ramper af planker i brune nuancer.
- Du skal så gå op ad her, siger Anders til Thor, der står længere nede ad rampen.
Thor og Anders har kendt hinanden altid. Da de var børn, var vikingespillet kun en sommeraktivitet for dem, men nu har de mulighed for at være med til forberedelserne hele året rundt. Lige nu gælder det om at finde ud af, om ramperne kan holde til Thors vægt.
I hjørnet af hallen er våbenrummet. Her er sværd, økser, daggerter og hamre. Ingen af dem er skarpslebne, men kampene skal stadig være grundigt indøvet, inden Thor og de andre vikinger går i kamp mod hinanden.
- Vi er bare amatører, og vi er nørder. Hvem elsker ikke det her? Som mand er det fedt at få en økse eller et sværd eller noget i hånden og så have lov til at slås mod hinanden. Også selvom vi har aftalt alt først, for vi skal stadig få det til at se ud som at vi vil slå hinanden ihjel.
Et år blev kampen dog for realistisk. Thor blev ramt over fingeren af et af de tunge sværd. Blodet løb med det samme. Selvom det var ham, der skulle have vundet kampen, stod stykkets helt nu med blodet løbende ned ad hånden og ud på de hvide klæder. Det stoppede ikke forestillingen, men Thor måtte gennemføre med hånden i bandage.
Noget voksne også laver
Der er betydeligt flere mænd med skæg i Jels i dag, end der var i 1977. Thor er en af dem. Selvom byen har mange frisører, er det kun konen, der får lov til at ordne Thor Lynggaards skæg. Det gælder om at se rigtig ud, når man er en del af vikingespillet, selvom det ikke er alle, der tager det lige alvorligt.
- Der er mange, der spørger, om det også er noget voksne laver, siger han.
Det har ikke altid været nemt for Thor at være viking. Thor var den eneste i sin klasse i folkeskolen, der var med i vikingespillet, men det har også givet ham en større tro på sig selv.
- Man kan godt føle sig lidt åndssvag, og at man ikke rigtig passer ind. Man kan godt stå lidt udenfor. Man får sine huk for det, men det har også gjort, at jeg føler, jeg er blevet stærk af det, siger Thor Lynggaard.
Da han studerede, flyttede han fra Jels, men var stadig med i vikingespillet. Da studierne var færdige, flyttede han til Kolding og mødte sin kone ved vikingespillet, og hun havde ingen tvivl. De skulle bo i Jels.
Den næste generation står klar
Thor har taget sine børn Saga og Vidar med til forberedelserne. De to små tager nogle usikre skridt frem og tilbage på klinkegulvet i entréen til hallen. Vidar har en træhammer i hånden og Saga et træsværd. Hun er bare tre år gammel, men i år får hun sin debut i vikingespillet. Thor vil gerne give sine børn muligheden for at komme med ind i fællesskabet og bruge tid sammen med deres mor og far.
- Jeg tror, vikingespillet har givet mig noget selvstændighed. Jeg kan være ligeglad med, hvad andre folk tænker, fordi jeg har været vant til at stå dernede og gøre noget, der er lidt grænseoverskridende for mig, siger Thor Lynggaard.
For Thor og familien er vikingespillet en central del af deres liv, og de bliver ved med at være med, så længe, de synes, det er sjovt.
- Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal lave. Jeg elsker det, og jeg er så glad for at komme dernede. Vi har et sammenhold, vi har venskaber, og for mig er vikingespillet bare noget helt specielt.
