Vejen er Årets Iværksætterkommune 2013, fordi Vejen Kommune arbejder systematisk og målrettet med at sikre nystartede virksomheder de bedst mulige vækstbetingelser, hedder det i begrundelsen.
-Vi prioriterer erhvervslivet højt og har sat mange initiativer i gang for at give de bedst mulige vilkår for virksomhederne. For det er virksomhederne, der skaber den vækst og de arbejdspladser, som vi har så hårdt brug for, siger borgmester Egon Fræhr i en pressemeddelelse.