Oversigt

Vejen Kommune dropper skærmundervisning

Efter flere uger med tumult og kritik dropper Vejen Kommune forslaget om skærmundervisning for elever i udskolingen.

- Når man, som vi har gjort, gerne vil udvikle og udfordre undervisningsformen i den danske folkeskole for at skabe endnu mere fleksible og lærerige undervisningsformer for eleverne, så risikerer man at træde ved siden af. Det har vi lært af, siger Regin Holm Nielsen, der er afdelingschef for skole, kultur og fritid i en pressemeddelelse.

I samme pressemeddelelse understreges det, at den slags beslutninger fremover ligger hos skolelederen og skolebestyrelsen på den enkelte skole og ikke ved politikerne.