Voldsom bilbrand i Vejen

En ulåst Ford Siesta udbrændte natten til tirsdag efter en voldsom brand i Vejen. Politiet har mistanke om, at branden er påsat.

Branden blev anmeldt kort efter midnat og udviklede sig til en større brand, der berørte biler, der var parkeret ved siden af på p-pladsen i Bakkegårdsparken.

Politiet undersøger nu om branden er påsat, men selvom det skulle være tilfældet, er der intet der tyder på, at en ny bølge af bilbrande skal til at hærge Vejen, oplyser vicepolitikommissær i Vejen Peder Jessen til TV SYD.

For få år siden blev der sat ild til op mod 40 biler, da gerningsmænd forsøgte at slette spor af stjålne biler, der var blevet brugt til indbrud.

Politiet i Vejen kan dog udelukke, at bilen i den aktuelle brand havde været ude at køre.