136 børn tog første spadestik i Grejs

136 glade børn fra Grejs Friskole tog onsdag morgen de første spadestik til en helt ny skole.

Grejs Friskolehar gennem de sidste fem år forberedt byggeriet af en ny skole, og nu bliver planerne til virkelighed. 1257 kvadratmeter helt nybygget skole vil være klar til indflytning i det sene efterår 2011.
 
Den nye skoles adresse bliver Vestermarksvej 14 i Grejs, umiddelbart overfor idrætsanlægget, og nabo til den planlagte hal i Grejs.
 
Skolen er tegnet af arkitektfirmaet Andreas Ravn og bygges af Salling Entreprise. Skolens nye hus vil få plads til omkring 180 elever. Skolen er planlagt færdig til indflytning senest 1. november.