Under et evighedstræ med blade af gylden uskyldighed
sidder der en tåre på kinden af en ukendt skikkelse
Tåren vil gerne falde, for under træet har den venner
Sådan lyder de første verselinjer i et digt, som 19-årige Ib Scherer har skrevet.
Digtet er ét af mange, der handler om ensomhed, for ensomhed er en følelse, der fylder meget i Ib Scherers liv.
- Ensomheden er altid til stede, og det gør ondt, og det hiver i mig. Det er som om, jeg har svært ved at trække vejret nogle gange, fortæller Ib Scherer.
Nemt at være ensom
I løbet af Ib Scherers opvækst har hans familie flyttet flere gange - sidste år var det fra Vejle til Skanderborg. For hver ny by er et skoleskift fulgt med, og for hver flytning er det blevet sværere for ham at holde fast i vennerne.
- Det bliver nemmere og nemmere at være ensom, men det er ikke en løsning, siger Ib Scherer.
Han har erkendt, at han har brug for at bekæmpe ensomheden, men det er ikke nemt. Ensomheden kan nemlig nogle gange føles som et tabu, der er svært at tale højt om.
64.000 unge er ensomme
I Danmark er der 64.000 unge mennesker mellem 15 og 25 år, der ligesom Ib Scherer ofte eller altid føler sig alene.
I uge 45 forsøger Folkebevægelsen mod Ensomhed at gøre dét tal mindre ved at motivere såvel organisationer, arbejdspladser, kommuner og private hjem over hele landet til at arrangere fællesspisninger.
Man kan godt være ensom, selvom man er i et fællesskab, og det er det, vi prøver at bekæmpe.
Én af fællesspisningerne fandt sted onsdag aften i Spinderihallerne i Vejle. ‘Unge spiser sammen’ hedder arrangementet, og formålet er, at de unge får mulighed for - ud over at nyde et gratis måltid - at møde andre unge, der alle har besluttet at tage kampen mod ensomheden op.
- Sådan nogle ensomheds-fællesspisninger er en god mulighed for at komme ud med ens problem til nogen, der måske har det samme problem, fortæller Ib Scherer, der havde valgt at deltage ved arrangementet onsdag aften.
Ikke alene med ensomheden
Omdrejningspunktet for fællesspisningen er måltidet, og håbet er, at de unge bid for bid vil føle sig som en del af et fællesskab. Filosofien bag konceptet er nemlig, at fælles måltider er samvær med hinanden, hvor alle - uanset alder - netop kan styrke fællesskaber og skabe nye.
- Man kan godt være ensom, selvom man er i et fællesskab, og det er jo det, vi prøver at bekæmpe her, og jeg tror, at det er rigtig god træning til os, der ikke gør det så tit, siger Ib Scherer.
Selve ensomheden bliver der ikke talt særlig meget om ved langbordene, men Ib Scherer føler alligevel en samhørighed med de nu knap så fremmede andre unge mennesker.
- Man er ikke alene i det. Selvom man ikke snakker om ensomheden, så kan man jo godt mærke, at andre går med det samme, og på den måde er man ikke alene, fortæller han.