59-årig tjekket for røgforgiftning

En 59-årig mand fik sig reddet ud af sit brændende hus på Sellerup Vangvej mellem Brejning og Børkop. Manden blev kørt på sygehuset i Vejle med symptomer på røgforgiftning.

Branden brød ud ved 19-30-tiden. Den skyldtes formentlig rygning i sengen i en soveværelse i kælderen.

Børkop Brandvæsen fik hurtigt slukket branden. Men den havde givet en voldsom røgudvikling - og manden havde indåndet en del røg, inden han fik sig reddet ud af huset.