Advarsel: Vandet skal koges

Der er fundet et for højt antal af bakterier i vandet fra Vesterlund Vandværk. Det betyder, at du skal koge dit drikkevand.

Embedslægen anbefaler, at du skal koge dit drikkevand, hvis du får dit vand fra vandværket i Vesterlund ved Thyregod.

- Du og din familie kan gå i bad, som I plejer. Men hold øje med at dine børn ikke drikker af deres badevand. I skal børste tænder i kogt vand, skriver Vejle Kommune på deres hjemmeside.

quote

Du og din familie kan gå i bad, som I plejer. Men hold øje med at dine børn ikke drikker af deres badevand. I skal børste tænder i kogt vand.

Opfordring fra Vejle Kommune

Det er endnu for tidligt at sige, hvor lang tid der går, før påbuddet om at koge vandet bliver ophævet.

Vandet skal spilkoge i ét minut. Hvis du bruger elkedel, skal du koge vandet to gange med et par minutters mellemrum for at nå op på, at vandet spilkoger i et helt minut.

- Hvis du kommer til at drikke af vandet fra hanen, er der meget lille sandsynlighed for, at du bliver syg. Men hvis du bliver dårlig, skal du kontakte din egen læge, skriver Vejle Kommune.

Forureningen er sandsynligvis sket i forbindelse med ombygning af vandværket. Borgere i området får direkte besked fra Vesterlund Vandværk, når de igen kan drikke vandet uden at koge det.