Amatørbagers brød en overvældende succes: Bagermester vil fortsætte med at lave 'Egtvedpige Brød'

På en uge er der solgt mere end 1.500 'Egtvedpige Brød' hos bageren i Egtved. Det er ifølge bagermester Dan Meisner 'helt vildt'. Brødet, der er skabt af en lokal kvinde i forbindelse med en konkurrence for amatørbagere, bliver nu en fast del af bageriets brødsortiment.

På kun en uge har bageren i Egtved solgt 1.530 Egtvedpige Brød.

- Det er helt vildt. På en normal uge sælger vi mellem 500 og 600 brød, så det, må vi sige, er en stor succes.

Ifølge Dan Meisner er brødet også rigtig godt og med megen smag, så han forstår, at brødet går som, ja, varmt brød:

- Brødet har så mange smagsnuancer fra både surdej, æbler, honning og det stenmalede mel, og som ekstra bonus holder det sig længe frisk. Og faktisk gør en tur på brødristeren ikke brødet ringere, siger han.

Egtvedpige Brød skabt af Lotte Brunbjerg i en bagekonkurrence i forbindelse med fejringen af 100-året for fundet af Egtvedpigen i en bronzealdergrav.
Egtvedpige Brød skabt af Lotte Brunbjerg i en bagekonkurrence i forbindelse med fejringen af 100-året for fundet af Egtvedpigen i en bronzealdergrav.
Foto: Egtved Bageri

Brødet er skabt af Lotte Brunbjerg, der bor i Egtved, i forbindelse med en bagekonkurrence for amatørbagere i februar måned til ære for 100-året for fundet af bronzealderpigens grav i Egtved. 

Opgaven lød på at bage et bronzealderbrød, som skulle indeholde nogle af følgende ingredienser: Spelt, rug, hirse, byg, hvede, honning og æble, og det blev så  vurderet på udseende, smag, krumme og sprødhed af den lokale bager, Dan Meisner.

Selvom det egentlig var meningen, at brødet kun skulle sælges i en uge i forbindelse med fejringen af fundet af Egtvedpigen, så fortsætter Dan Meisner med at lave brødet. 

- Brødet er virkelig godt, og i sidste uge, som var anden uge vi havde brødet i sortimentet, der solgte vi cirka 550 brød. 

Og selvom bagningen af dette surdejsbrød giver Dan Meisner mere arbejde, fordi koldhævet surdej kræver mere forarbejde, så er bagermesteren fuld at lovord for Lotte Brunbjerg, der skabte brødet: 

- Hatten af for Lotte Brunbjerg. Hun er virkelig en professionel hjemmebager, der kan sit kram, og så har hun skabt byens 'eget' smagfulde signaturbrød. 

Ifølge Dan Meisner så skulle en bagermester i København have efterspurgt opskriften til det populære brød.

Beæret over brødet fortsat skal laves

Lotte Brunbjerg, der har skabt det populære brød, synes det er fantastisk, brødet er en succes:

- Jeg bagte brødet, fordi jeg tænkte kombinationen ville smage godt, så det er bare så dejligt, at andre også synes det.

Surdej er forholdsvis nyt for Lotte Brunbjerg at bage med, men hun synes, det er super sjovt at eksperimentere med:

- Jeg begyndte faktisk først under corona lock down for et år siden at eksperimentere med surdejen, så jeg har været så spændt på, hvordan det blev modtaget. 

At Dan Meisner fortsat vil bage brødet og lave det til en del af brødsortimentet, vækker kun glæde hos Lotte Brunbjerg:

- Jeg er meget beæret over, det fortsat skal sælges fra bagerbutikken. Det gør mig glad, og jeg synes, at det smager virkelig godt, og helt som det skal.

Hvem var Egtvedpigen?

Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra oldtiden. En sommerdag i 1370 f.Kr. blev hun begravet i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj - den såkaldte Storehøj nær Egtved By, vest for Vejle. 

Selv om der ikke er meget tilbage af Egtvedpigen, er hendes fortælling en medrivende historie om bronzealderfolket.

Af selve pigen er kun hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage. Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt lavet af snore. På maven havde hun en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. 

Hun havde også fået en kam af horn med sig. Den var sat fast i hendes bælte. Om hver arm var en ring af bronze, og en spinkel ring sad om hendes øre. Ved hendes ansigt lå en lille æske af bark med en bronzesyl og resterne af et hårnet. Ved Egtvedpigens fødder var der placeret en lille spand af bark – i denne har der været en form for øl. Her lå også en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn. Enkelte knogler af det samme barn fandtes i barkæsken. Egtvedpigen så igen dagens lys, da hendes grav blev udgravet i 1921 - efter næsten 3500 år.

(Kilde: Nationalmuseet)