Bærbart askebæger

De besøgende på Jelling Musikfestival skal teste et affaldssystem, der skal forhindre, at cigaretskod bliver smidt i naturen.

Organisationen Hold Danmark Rent udleverer lommeaskebægre, der kan rumme syv-otte skod. Det lille askebæger er lufttæt, så cigaretterne bliver slukkes, når det lukkes.

Festivalpladsen bliver også udstyret med affaldsposer, så askebægeret kan tømmes, når det er fyldt.

- Vores mål er, at gæsterne har en god festival, og derfor er vi ikke interesserede i at rende rundt med løftede pegefingre. Til gengæld er det i alles interesse, at vi har en så ren plads som muligt. Derfor synes vi, at lommeaskebægret er en god lille hjælper, som folk kun kan blive glade for at få stukket i hånden, forklarer Bettina Küsch, som er administrativ festivalkoordinator.

Lommeaskebægre bruges også på en række andre festivaler.