Benamputeret Vejle-sprinter laver hattrick til VM

Daniel Wagner Jørgensen har høstet tre medaljer ved VM i para-atletik i Doha.

Vejlenseren Daniel Wagner Jørgensen indledte VM i Doha med at vinde en bronzemedalje på 100 m, hvorefter han vandt en sølvmedalje i længdespring. Onsdag gjaldt det så 200 meteren, og også her fik han en bronzemedalje.

Daniel Wagner Jørgensen kunne næsten ikke selv forstå det efter løbet:

– Det er vanvittigt! Jeg havde ikke forventet en medalje på 100 m, men jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne være en mulighed på 200 m. Nu kan jeg tage fra Doha med medaljer i begge discipliner – det er helt eventyrligt. Jeg var skuffet over ikke at vinde guld i længdespring, min favoritdisciplin, men generelt har det været helt fantastisk, udtaler Daniel Wagner Jørgensen i en pressemeddelelse.

 

Fakta om VM i para-atletik