Betjent overfaldet af fuld kvinde

En beruset kvinde sparkede i aftes en betjent i hovedet efter husspektakler.

I aftes var Sydøstjyllands Politi tilkaldt til et hus i nærheden af Juelsminde, hvor der var husspektakler.

- En 40-årig kvinde var ved at rasere huset. Derfor ville vi tage hende med, så hun kunne opholde sig et andet sted, fortæller vagtchef, Henrik Dam, til Radio VLR.

Det blev kvinden imidlertid så rasende over, at hun sparkede den ene betjent i hovedet. Hun blev derfor anholdt og anbragt i detentionen.

Kvinden får nu en sigtelse for vold mod tjenestemand i funktion samt for trusler.

Kvinden var fuld.