Bilister overrasket af haglbyger

Sydøstjyllands Politi har haft hele tre færdselsuheld på grund af de heftige haglbyger, som fejede ind over det østjyske eftermiddag og aften.

Kl. 18.24 snurrede en bilist rundt på motorvejen syd for Vejle. Han var på vej mod Vejle, da han mistede herredømmet, og bilen ramte autoværnet. Der skete ingen personskade, oplyser vagtchef Flemming Lau til TV SYD.

Kl. 20.16 gik det galt på Tankedalsvej i Kolding. Her væltede en bil med fire personer om på siden. Igen på grund af hagl. Heldigvis kom ingen af de fire alvorligt til skade.

Sidste uheld skete ved Låsby lige nord for TV SYDs område. Også uden personskade.

Syd- og Sønderjyllands Politi, som dækker sydvestjylland og det sønderjyske område har ingen meldinger om glatføreuheld.

- Vi har slet ikke set, at det har haglet, siger vagtchefen.