TV der bevæger dig

Bilister skal passe på lastbil-uheld på motorvejen ved Skærup

To lastbiler er kørt ind i hinanden på motorvej E 45 ved Skærup syd for Vejle. Politiet opfordrer trafikanterne til at køre forsigtigt forbi uheldsstedet.

Foto: Arkiv

Der er kun sket materiel skade - men der er traditionelt stor risiko for kikke-kø i begge retninger, når der sker uheld i morgentimerne på den stærkt befærdede motorvej mellem Vejle og Kolding/Fredericia.

Uheldet skete kort efter klokken 06 mandag morgen i det nordgående retning. Ved 07,30 tiden tog det 10 minutter ekstra at passere uheldsstedet for trafikanter med kurs mod Vejle.

- Lastbilerne holder i nødsporet og vi håber at få ryddet op, inden myldretrafikken sætter ind for alvor, siger vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.