Bilka gik i sort

Strømafbrydelse i Vejle ramte bl.a. det store indkøbssted, hvor kunderne ikke kunne betale med Dankort

Klokken 15.50 fredag eftermiddag kom der igen strøm til de områder i Vejle, som fredag kl. ca. 13.30 gik i sort. Det mørklagde bl.a. Bilka i byen med stor gene, da det hindrede kunderne i at betale deres indkøb med Dankort.  Kun de kunder, der havde mobile betalingstjenester på deres smartphones, kunne betale.

Trefor Trekanten meddeler, at strømforsyningen var genoprettet kl.  15.50. Følgende områder i Vejle var ramt: Dandyvej, Horsensvej, Niels Finsensvej, Solgave Alle, Solkilde Alle.