Bombe-offer: Det var ikke min hustru, der stod bag

Den 38-årige Niels Peter Kristensen afviser, at hans hustru står bag det bombedrama, der i går udspillede sig på Finlandsvej. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Den forretningsdrivende smider nu en overraskelse ind i efterforskningen efter bombe-dramaet i går. I et interview med Vejel Amts Folkeblad afviser han, at hans hustru, der forlod ham for en måned siden, står bag bombetruslen.
- Hun bliver selv nævnt i trusselsbrevet. Der står, at det bliver hende, når hun har fri, siger Niels Peter Kristensen.

 

Politiet anholdt den 22-årige kvinde i går aftes. I dag har politiet oplyst, at man uikke begærer hende varetægtsfængslet. Hun er dog stadig sigtet for trusler på livet.

Politiet ønsker hverken at be- eller afkræfte den 38-åriges overraskende nye udsagn.