Bombe-sagen: Politiet i hektisk aktivitet

TV SYDs kamerahold beskriver situationen omkring bilen med den formodede bombe som "hektisk". Ofret i bilen er en ca. 30-årig mand.  

Politiet har ualmindeligt travlt med at foretage afspærring af området, evakuere beboerne i de nærliggende lejligheder i Nørremarken og finde ud af om den rørbombe-lignende bombe faktisk er farlig eller blot en attrap.

Ambilance står klar

Politiet har lige nu otte bilpatruljer, fire motorcykelpatruljer samt en indsatsleder på stedet. Desuden holder en ambulance standby, hvis bomben skulle eksplodere.  
Den gamle hovedvej A 13 - Viborgvej - er spærret mellem Ellehammervej og Moldevej.