Børn får drømmerejse

Otte anbragte børn fra Børn- og Ungecentret Vejlefjord har fået en rejse til Tyrkiet foræret. Kun en af de otte har prøvet at flyve før.

- Vi er helt benovede, sig pædagog Kim Matthiesen fra døgn-behandlingshjemmet, som ligger i Bredballe ved Vejle. Det er helt utroligt, at den slags kan lade sig gøre.

Fik fine tilbud

Behandlingshjemmet fik ideen i efteråret og har søgt 18 legatter og fonde. Det er der kommet 20.000 kr. ud af.

De henvendte sig til alle rejseselskaberne og bad om tilbud.

- Vi har fået fine tilbud, men det slog alligevel alt, da et rejseselskab fra Ringkøbing, Primo Tours, ringede og indbød en rejse til hele afdelingen - i alt 18 personer - til Alanya i Tyrkiet på et fire-stjernet hotel med all inclusive, fortæller Kim Matthiesen. Det er trods alt en rejse til ca. 80000 kr.

En fjern drøm

Afdelingen Skovbo på Børn- og Ungecentret Vejlefjord har otte børn mellem otte og 15 år. De har socio- og emotionelle vanskeligeheder.

- Disse børn har aldrig haft de samme muligheder i livet som andre børn. Eller oplevelser som af komme ud at flyve. De varme lande har hidtil være en fjern fantasi for de fleste af dem, siger pædagogen.

Rejsen foregår fra 20. august.