Bosteder atter åbne for besøg: Her ser Frederikke endelig sin mor

I to måneder har landets bosteder været lukket ned. TV SYD var med, da Nanna Ebert besøgte sin datter Frederikke på et bosted i Brejning.

I starten af maj fortalte vi historien om Nanna Ebert og datteren Frederikke, der bor på bosted og derfor har været adskilt fra sin familie under coronakrisen.

Frederikke er udviklingshæmmet og har autisme, og imens bostedet har været lukket for besøg, har hun kun enkelt gang i forbindelse med sin fødselsdag set sin familie.

Men nu er det igen muligt for beboerne på bostederne at få besøg fra pårørende. TV SYD var med, da Nanna Ebert besøgte sin datter efter to måneders nedlukning.