Brand hærger villa og spærrer vej

Vardevej i Vejle var tidligere torsdag spærret, efter der udbrød brand i en villa på vejen. Ingen er kommet til skade, oplyser Sydøstjyllands Politi.

En villa på Vardevej i Vejle brød tidligere torsdag i brand. Branden opstod inde i villaen, og ifølge Trekantens Brandvæsen var branden så kraftig, at den brød igennem taget. Det betød også, at Vardevej i en periode var spærret på grund af de mange slukningskøretøjer.

 

Se mere tv på localeyes.dk.

- Branden opstod inde i villaen, og der er ingen tilskadekomne. Vi kender endnu ikke årsagen til branden, siger Hans Hoffensetz fra Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet oplyser klokken 18, at branden næsten er slukket, og at de forventer, at Vardevej inden længe atter er farbar.