Brandvæsen kaldt til nattefest

Brandvæsenet i Børkop blev kort før midnat alarmeret til brand i et udhus. Det viste sig dog, at der var tale om en natlig fest med bål.

- Det var nogle unge mennesker, som festede i en pavillon, som er indrettet til bålsted. Men på afstand kunne det ligne en brand, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Brandfolkene vendte derfor sprøjten hjemad igen.