I dag blev der bagt bronzealderbrød i Egtved.
En bagekonkurrence sat i gang af foreningen Egtvedpigens Venner og Egtved Bageren skulle fejre 100-året for hendes fund.
Opgaven var simpel: bag et bronzealderbrød. Eller - hvordan bager man sådan et?
Brødet skal indeholde nogle af følgende ingredienser for at være et bronzealderbrød: spelt, rug, hirse, byg, hvede, honning og æble, og det vurderes på udseende, smag, krumme og sprødhed.
Til at vurdere de 12 indsendte opskrifter var indehaver af Egtved Bageren, Dan Mejsner.
- Der er forskel på at være hjemmebager og så være professionel hjemmebager. Det var i hvert fald professionelt hjemmebageri det der, siger han om dagens vinderbrød.
- Det var en surdej, der har stået, og så er den kørt i dejen med nogle revet æbler og forskellige ting. Sindssygt flot brød, lyder vurderingen fra Dan Mejsner, der flottede sig i sine kommentarer.
- Det kunne ikke bages bedre af en professionel, siger han.
Hvem var Egtvedpigen?
Egtvedpigen er en af de mest kendte personer fra oldtiden. En sommerdag i 1370 f.kr. blev hun begravet i en egekiste, der blev dækket af en gravhøj - den såkaldte Storehøj nær Egtved By, vest for Vejle. Selv om der ikke er meget tilbage af Egtvedpigen, er hendes fortælling en medrivende historie om bronzealderfolket.
Af selve pigen er kun hår, hjerne, tænder, negle og lidt hud tilbage. Hendes tænder afslører, at hun var 16-18 år, da hun døde. På kroppen bar hun en kort trøje og et knælangt skørt lavet af snore. På maven havde hun en bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Hun havde også fået en kam af horn med sig. Den var sat fast i hendes bælte. Om hver arm var en ring af bronze, og en spinkel ring sad om hendes øre. Ved hendes ansigt lå en lille æske af bark med en bronzesyl og resterne af et hårnet. Ved Egtvedpigens fødder var der placeret en lille spand af bark – i denne har der været en form for øl. Her lå også en lille tøjbylt med brændte barneknogler fra et 5-6 årigt barn. Enkelte knogler af det samme barn fandtes i barkæsken. Egtvedpigen så igen dagens lys, da hendes grav blev udgravet i 1921 - efter næsten 3500 år.
(Kilde: Nationalmuseet)
Vinderbrødet bliver nu en del af sortimentet hos den lokale bager i Egtved i en periode, der begynder i morgen og varer otte dage frem.
Og hvilket andet navn skal brødet da have end 'Egtvedpige Brød'.
