Brudepar spurtede for drømmebrylluppet

Lørdag kæmpede brudepar fra hele landet om at komme først i det traditionsrige Brudeløb i Vejle.

Vordende brudepar fik lørdag testet parforholdet en ekstra gang, inden kirkeklokkerne lyder. I Vejles gågade skulle par fra hele landet nemlig kæmpe om at forcere en 120 meter lang distance hurtigst ved årets Brudeløb i byen – og det helst uden at styrte.

Herren i parforholdet fik både benene og den kommende kone på nakken i forsøget på at vinde førstepladsen i form af et drømmebryllup til en værdi af omkring 50.000 kroner.

Vejles gågade var fyldt med tilskuere, der til sidst kunne se københavnske Ida Aagaard og Martin Lysgaard løbe med sejren.  

Se et af de vilde ræs øverst i artiklen.