Daniel Wagner vinder sølvmedalje
Daniel Wagner fik en andenplads i 100 meter sprint og kan dermed tage den anden sølvmedalje med hjem fra De Paralympiske Lege i Paris.
- SÅDAN MAND!, udbrød en meget rørt Daniel Wagner i et interview med DR efter sølvmedaljen kom i hus.
Det er samtidig Danmarks femte medalje ved PL. Målsætningen lyder på i alt otte medaljer, så det nærmer sig.
Daniel Wagner leverede i finalen en imponerende præstation og slog personlig rekord for anden dag i træk på Stade de France - denne gang i tiden 12,08 sekunder.
Dermed skar han yderligere 13 hundreddele af sin rekord, som han satte så sendt som søndag aften i det indledende heat.
Amerikaneren Ezra Frech vandt guld i tiden 12,06 sekunder, så Daniel Wagner var kun to hundreddele fra vinderen.