De doper sig med humle

Et noget anderledes cykelløb blev lørdag skudt i gang i Jelling. Det kombinerer sport og øl

Starten på Tour de Bière 2011 gik lørdag kort før klokken 11.

Løbet blev skudt i gang af oldermanden i Folketingets Øl Laug, Venstres Kristian Pihl Lorentzen.

Første etape var ganske kort. Kun få minutters kørsel, før det første bryggeri skulle besøges.

Her skulle der smages på varerne, inden turen gik fra Jelling til Kolding, og herfra videre til Fyn.

9 dage, 650 kilometer og 25 bryggerier

På ni dage skal deltagerne i den alternative sportsgren cykle 650 kilometer rundt i Danmark. Undervejs besøger de intet mindre en 25 bryggerier.

Øl-løbet har finale i hovedstaden med et reelt gadeløb med slutspurt gennem Carlsbergs Elefantport, og selvfølgelig en kold øl i Husbryggeriet Jacobsen.