TV der bevæger dig

De gik også ind for genbrug for 2000 år siden

Fund af velbevaret træ i en brønd fra ca. år 100 efter Kristi fødsel tyder på, at man allerede dengang gik ind for genbrug. Træet ser nemlig ud til at være genanvendt fra et hus.

01:01

Fra udgravningen i Tirsbæk Bakker Foto: Ina Clausen, TV SYD

Fra udgravningen i Tirsbæk Bakker Foto: Ina Clausen, TV SYD

1 af 3

Vejle Museerne holdt mandag eftermiddag ”åben udgravning” i Tirsbæk Bakker i Bredballe, hvor der er fundet er velbevaret brønd fra ældre romersk jernalder. 

- Det er et meget spændende fund, siger arkæolog Dorthe Horn Christensen, Vejle Museerne, til TV SYD. På en skala fra 1 til 10, vil jeg mene at det er 8 eller 9.

Udgravningerne af en jernalderlandsby finder sted på adressen Frydenlund, hvor der skal bygges boliger. Der er fundet flere brønde i området, men ingen er så velbevaret som denne.

- Og så vidt vi kan se, har noget af træet i brønden været brugt før. Så allerede for 2000 år siden gik man ind for genbrug, konstaterer hun.

 

Vi er spændte på, hvad brønden kan indeholde. Foto: Ina Clausen, TV SYD

 

- Nu er vi spændte på, hvad brønden kan gemme. F.eks. genstande, som er tabt ned i brønden.

Dorthe Horn Christensen sammenligner fundet med et lignende fund ved Vorbasse. Her blev fundet stykker af stiger, trækar og lignende.

- Brønden ligger i cirka to meters dybde i en lavning. Det har givet unikke bevaringsmuligheder, så det er spændende, hvad vi finder.

Men først skal arkæologerne forsøge at få træstykket op, så det kan konserveres.

 

Så vidt vi kan se, har træet i bunden været brugt før. Så allerede for 2000 år siden gik man ind for genbrug.

Dorthe Horn Christensen, arkæolog, Vejle Museerne.

 

Dorthe Horn Christensen har arbejdet med udgravninger i 11-12 år. Det er det mest spændende fund, hun har været med til.

- Jeg har også før været med til at udgrave brønde. Men det har været udhulede træstammer, som mere stammer fra Middelalderen.

Vejret var ikke med dagens arrangement. Der var kun to gæster, som trodsede den silende regn...

 

Kun to kom til arrangementet i silende regn. Foto: Ina Clausen, TV SYD

 

Mere kultur