Død motionsløber identificeret

Sydøstjyllands Politi mener nu at have identificeret den kondiløber, der blev fundet død i vejkanten i aftes uden for Assendrup i den østlige del af Vejle.

Manden er 53 år, og han boede i nærheden af det sted, hvor han faldt om. De pårørende bliver nu underrettet.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der ikke er tegn på, at han er blevet påkørt eller på anden måde har været udsat for en forbrydelse. Formentlig er han blevet ramt af hjertestop.