Dræbt ved ulykke nær Egtved

En 54-årig mand blev mandag dræbt ved en trafikulykke ved Egtved.

En personbil og en tysk indregistreret lastbil stødte sammen på landevejen øst for Egtved, oplyser politiet.

Ved sammenstødet blev personbilen så voldsomt berskadiget, at Falck måtte skære føreren fri. Det var en 54-årig mand fra Vejle-egnen. Han var så hårdt kvæstet, at han senere døde.  
 
Ulykken skete kort efter klokken 10 mandag. Det var glat på vejen, og solen var generende for bilisterne. Det kan ifølge politiet være årsag til, at ulykken skete.
 
Føreren af lastbilen kom kun lettere til skade.

Årsagen kan være glat føre eller sol i øjnene. Ulykken skete på en lige landevej mellem Ødsted og Gravens.

Vejen blev åbnet igen ved 17-tiden.