Eksklusivt Anders And-blad skal lære børn om Jellingstenen

Kongernes Jelling er ved at lægge sidste hånd på et meget begrænset Anders And-blad, der handler om Jellingstenen.

Rip, Rap og Rup har aldrig besøgt Jellingestenen, men det bliver der lavet om på nu. Et nyt eksemplar af det populære Anders And-blad har nemlig Jellingstenen på forsiden.

- Vi synes det er sjovt at fortælle historien på en ny måde til nogle nye børn, der måske bliver fanget ind af den helt store fortælling om Jelling, siger Hans Ole Matthissen, overinspektør ved Kongernes Jelling, til TV SYD. 

quote

Vi synes det er sjovt at fortælle historien på en ny måde til nogle nye børn

Hans Ole Matthissen, overinspektør ved Kongernes Jelling

Bladet bliver kun trykt i et meget begrænset oplag på 8.000 eksemplarer, som man kun kan få fingre i ved Kongernes Jelling. Og hos Kongernes Jelling har de store forhåbninger til det nye blad.

- Meget af det, jeg ved i dag, det er noget jeg har læst i et Anders And-blad, og kan vi få unge mennesker til at lære noget ved at læse i et Anders And-blad, så er det dælme ikke så tosset, siger Hans Ole Matthissen.

Kongernes Jelling lancerer der nye blad den 25. marts, hvor både børn og voksne er inviterede. Allerede nu er halvdelen af billetterne solgt.  

På TV SYD udlodder vi fire af de eksklusive Anders And-blade. Du kan læse mere om konkurrencen på vores Facebook-side

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.