Elvis er på vej til Vejle. Altså ikke The King himself, vi er ikke ude i noget genopstandelse fra de hinsides og sådan, men altså… du kan snart spise med ham på en restaurant i Vejle.
Det vil sige, du kan selvfølgelig ikke spise med HAM, han forlod som bekendt bygningen i 1977, men altså… til marts åbner en ikonisk Elvis-restaurant i de bygninger i Vejle, som for år tilbage husede restaurant Vejlegården. Det var den, som blev berømt eller berygtet for ikke at ville tegne overenskomst med sine ansatte, og så blev der en lang ballade med fagbevægelsen, men det er en anden historie.
Men altså… Det er Vejle Amts Folkeblad der fortæller, at den første Elvis-inspirerede diner udenfor Elvis Mansion Museeet i Randers åbner i Vejle til marts. Den skal hedde Highway 51 Diner, og den serverer ti forskellige burgers og bøffer plus salater i forskellige størrelser. De er alle inspireret af The King himselfs livretter hjemme fra southern USofA.
De nye ejere fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at de glæder sig til at åbne i Vejle og at de har tegnet overenskomst med 3F. Men læs det selv i avisen.