En medalje for 40 års tro tjeneste

For Karen Margrethe Didriksen føles det som var det i går, at hun begyndte sit arbejde som syerske. Det er dog over 40 år siden, så det blev hun i dag belønnet for.

Det er de færreste, som kan prale af, at have arbejdet det samme sted i knap en halv menneskealder, men det kan 62-årige Karen Margrethe Didriksen.

Hun fik i dag overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års tro tjeneste af direktøren for Gundtoft Damekonfektion i Vejle. Det er nemlig hos den virksomhed, hun har været i 40 år.

Her har hun syet og repareret tøj til den store guldmedalje ligeså længe, hun kan huske.

- Jeg føler ikke, jeg har været der i 40 år. Hver eneste dag på arbejde er som en helt ny dag, siger Karen Margrethe Didriksen.

Karen Margrethe Didriksen arbejder ikke længere i konfektionsfirmaet. Hun stoppede i december 2010.

Nu kan hun glæde sig til, at hun i løbet af foråret skal til København og takke dronningen for medaljen.