Erfarne korthajer lærer teenagere at spille bridge.

80 elever fra 7. klasserne i Jelling havde tirsdag skiftet matematikundervisning ud med det svære kortspil bridge. Underviserne var medlemmer fra den lokale bridgeklub.

Erfarne bridgespillere fik i dag lov til at lære fra sig, da teenagere i Jelling skulle lære det svære kortspil bridge.

80 elever fra 7. klasse havde taget imod Dansk Bridgeforbunds tilbud om skolebridge som alternativ til matematikundervisningen.

quote

Jeg er overrasket over, at de er hurtige til at lære systemerne og se ideen i meget af det, fortæller pensionist og erfaren bridgespiller.

Hans Refsgaard, pensionist og bridgespiller, Jelling

Eleverne fik god hjælp fra de 22 instruktører fra Jelling Bridgeklub.

Konkurrencen i spillet fik de unge til at koncentrere sig og sidde stille.

- Jeg er overrasket over, at de er hurtige til at lære systemerne og se ideen i meget af det, fortæller pensionist og erfaren bridgespiller, Hans Refsgaard, som er en af underviserne.

Bridgeklubben og Bredagerskolen i Jelling vil fremover lave et valgfag med bridge.