Eurojackpotgevinst på 8,1 mio. kr. vundet - Hvem er vinderen?

En heldig person er nu 8,1 millioner kroner rigere. Vedkommende er nok glad for, at man lige svingede forbi Dagli’ Brugsen i Ny Nørup.

Eurojackpot-puljen startede fra ny, så der fredag aften var 63 millioner kroner i puljen. Dem var der ikke nogen, der løb med. Det betyder, at der på fredag er hele 94 millioner kroner i puljen.

Til gengæld vandt en heldig person 2. præmien på hele 8.158.300 kroner. Og den heldige person har købt sin kupon hos Dagli' Brugsen på Billundvej 35, 7182 Ny Nørup.

Da gevinsten er over 1,5 millioner kroner vil den heldige vinder blive tilbudt millionærrådgivning af Danske Spil.

Danske Spil har ikke hørt fra vinderen endnu.

Eurojackpottal: 2, 20, 23, 29, 50
Stjernetal: 4, 5