Fanklubber dyster

Over hundrede glødende fodbold-fans fra hele landet tørnede i dag sammen i Jelling. Umiddelbart lyder det som en farlig begivenhed, men de ægte fans forstår at hygge sig sammen mellem kampene.

Stævnet i Jelling er ikke for ballademagere, men kun for fans der vil hygge sig. Her er ingen grimme tacklinger, kun en fælles lidenskab for boldspillet.

For gode fans kan betyde forskellen, når de rigtige hold mødes.

- Det er jo et had-kærlighedsforhold. Vi hader hinanden, når vi mødes til kampe i de 90 minutter, som kampen varer. Men bagefter er vi gode venner, og kan give hinanden et klap på skulderen, fortæller Ronny Jakobsen - inkarneret Vejle-fan fra Billund.

På den måde forebygger dagens stævne ballade på stadion, når klubbernes fans mødes til de store kampe.