Flere butikker kan godt øge omsætningen i Vejle

En ekspert i detailhandel bekræfter at flere butikker godt kan øge en bys omsætning uden de eksisterende dør. Men kun under visse forudsætninger.

Forbruger og detailhandelsekspert Dorte Wimmer fra Retail Institute Scandinavia bekræfter den analyse som Nordic Proberty Vision har lavet, at Vejles detailhandel kan stige med cirka 20 procent med flere butikker i et nyt indkøbscenter.

Men kun på visse betingelser - To af de vigtigste er, at de nye butikker skal supplere de eksisterende forretninger, og ikke konkurre med de samme varer.

De skal være et alternativ, der kan lokke flere kunder til fra det omkringliggende opland, ellers vil det have den stik modsatte effekt, - nemlig butiksdød hvor mange butikker må dreje nøglen om.

Desuden peger Dorte Wimmer på, at det er vigtigt at byens kvarterer hænger ordentligt sammen, så det er indbydende og nemt for de handlende at komme rundt i de forskellige bydele for at handle.