Flygtninge får traumer mange år efter krigen

Mange flygtninge bliver behandlet på traume- og torturcentre, en del år efter de er kommet til Danmark. Krigstraumer kan nemlig dukke op med mange års forsinkelse.

Mange flygtninge har sår på sjælen, når de kommer til Danmark. De bliver derfor behandlet på traume- og torturcentre. Krigstraumer kan dukke op med mange års forsinkelse. I dag er det flest flygtninge fra Syrien, der bliver behandlet på traume- og torturcentre, men indtil for nylig kom de fleste patienter fra krigen i Eks- Jugoslavien, selvom de flygtede for 25 år siden.

"Jelena" blev pludselig syg, 19 år efter hun flygtede fra Bosnien. Det skete, da hun så en kvinde i en livsfarlig ulykke.

- Da ambulancen kom, og med det samme kom en helikopter, mistede jeg stemmen, rystede, græd. Jeg fik et chok. Jeg kunne ikke få luft. De oplevelser, jeg har haft i Sarajevo som gravid kvinde, og som har været dybt begravet i mig, de poppede pludselig op, siger "Jelena" til TV SYD.

"Jelena" var gravid i 9. måned, da hun flygtede. Det gav hende mange bekymringer.  

- Der var i månedsvis bekymringer og angst. Hvordan skulle jeg føde? Kunne jeg komme til hospitalet?, siger "Jelena".

Hun flygtede, fødte sig barn og kom til Danmark, hvor hun fandt et job. Hun var glad og stolt, og det var først 19 år senere, hun blev syg.

Hurtig behandling er afgørende

Ved behandlingscentret for Traume- og Torturoverlevere i Vejle har de haft mange patienter, som har begravet krigstraumerne i arbejde.

- Det er rigtig mange af dem, der forsøger at holde sig i gang rent fysisk. Både for at arbejde sig lidt væk fra det, der måske gør ondt, men også for at køre kroppen træt. Man er hele tiden i alarmberedskab. Nervesystemet er hele tiden skruet op til allerhøjeste niveau, fordi man er opmærksom på alt, hvad der foregår omkring en, siger Pernille Trondhjem, fysioterapeut, ATT Vejle.

Krigstraumer bliver behandlet med samtaler og fysiske øvelser, der giver patienterne ro i kroppen. Det er vigtigt, at patienterne kommer hurtigt i behandling.

- Jo tidligere, man får taget fat i symptomerne, jo mere kan man også gøre for dem. Jo længere tid, de har siddet, jo mere kroniske bliver de også, siger Merete Hein Knudsen, psykolog, ATT Vejle.

Syriske flygtninge kommer hurtigere i behandling end de bosniske flygtninge. Det kan betyde, at vi undgår at se syrere som patienter mange år efter de flygtede. Ligesom det skete for "Jelena".

Hun har det godt i dag, men hun tror ikke, hun kan klare et job igen.

- Jeg har det godt nu, men jeg har det ikke som før.

"Jelena" er anonymiseret, men redaktionen kender hendes identitet.